Efter at fagforeninger stoppede med at losse Tesla-biler fra skibe i Sverige i sidste måned på grund af en uoverensstemmelse med det Elon Musk-ledede firma, meddeler det svenske transportarbejderforbund, at det vil stoppe med at indsamle affald på Tesla-værksteder juleaften for at øge presset.
Det vil kun indsamle affald, hvis elbilproducenten underskriver en kollektiv overenskomst i Sverige.
“Denne form for sympatiaktion er meget usædvanlig. “Vi gør det nu for at beskytte integriteten af de svenske overenskomster og den svenske arbejdsmarkedsmodel,” siger Tommy Wreeth, leder af transportforbundet, til Financial Times.
Se også: Tesla kan komme i problemer med danske fagforeninger
Tesla vil ikke forhandle med fagforeninger
I slutningen af oktober strejkede arbejdere under fagforeningen IF Metall med den begrundelse, at Tesla ikke var villig til at forhandle med fagforeningen om lønninger, pensioner og forsikringer.
Andre fagforeninger i Sverige har også bidraget med sympatistrejker og blandt andet blokeret for import i havne og nægtet at reparere beskadigede Tesla-opladere.
Postarbejdere er holdt op med at levere post til virksomheden, herunder nummerplader.
Se også: Elon Musk erklærer krig mod Apple
Elon Musk kalder strejke for “sindssyg”
Elon Musk har aldrig lagt skjul på, at han ikke bryder sig om fagforeninger, nogen mener han direkte hader dem. Han har i hvert fald direkte sagt, at han er ”uenig i ideen om fagforeninger”.
Strejkerne i Sverige har han ligefrem kaldt for “sindssyg”. Udover Sverige har også fagforeninger i Danmark, Norge og Finland sagt, at de er klar til at stoppe med at losse biler fra skibe.
Se også: Test af elbiler
Pensiondanmark sælger sine Tesla-aktier
Herhjemme har fagforeningen 3F også vist sin støtte til strejkerne i Sverige og Jan Villadsen, formand for 3F’s transportafdeling forklarer, at selv om man er et af verdens rigeste mennesker, kan man ikke bare lave sine egne regler. “Vi har nogle aftaler om arbejdsmarkedet i Norden, og dem er man nødt til at overholde, hvis man vil drive forretning her.”
Danmarks største pensionskasse, Pensiondanmark, meddelte i sidste uge, at den sælger sine Tesla-aktier på grund af Musks afvisning af at forhandle. Pensiondanmark har aktier for 400 millioner kroner i Tesla.
Se også: Nyheder om Tesla